5 tips til at finde det rigtige regntøj til børnene

I Danmark regner det meget. Det kommer vist ikke bag på nogen. Derfor er det vigtigt at være forberedt ? og det gælder ikke mindst de små. Når vi sender dem i vuggestue, børnehave, skole osv., så er det vigtigt, at de er godt klædt på til vejret. Og her er noget godt, solidt kvalitetsregntøj ikke at kimse ad, når de små skal ud og lege på legepladsen eller i skoven.

Vi har samlet nogle af de overvejelser, der er vigtige at gøre sig, når du skal købe et regnsæt til dit barn. Læs med her, og så er du ?godt klædt på? til at gå ud og finde et godt sæt regntøj.

  1. Regntøjet skal være vandtæt

Det er fedt at lege udenfor. Og det er for mange børn mindst lige så fedt at lege udenfor, når det regner. Så er der nemlig mange indbydende vandpytter, som bare venter på at blive hoppet rundt i. Derfor er det også vigtigt, at regntøjet, du køber til dit barn, er tilstrækkeligt vandtæt. Og det er meget forskelligt fra regntøj til regntøj. Når vi skal angive vandtæthed, måler vi det i vandsøjletryk. Og jo højere en værdi, der er angivet i vandsøjletryk, jo mere vandtæt er tøjet.

For at være sikker på, at regntøjet er helt vandtæt, skal du op i en størrelsesorden, der hedder 2.000-3.000 millimeter. Her kan du holde sne og regn ude, men børnene skal naturligvis ikke svømme rundt i vandpytter i tøjet. Det vil det ikke kunne holde ude. Så hvor sjove vandpytter end kan være, er der altså også en forholdsregel at tage i at fortælle barnet, at det er svært at blive tør igen, efter man er blevet våd, når man sætter sig i vandpytterne.

Et andet sted, hvor der skal være vandtæt, er i sømmene. Her er det vigtigt med tapede eller limede sømme, og hvis der er ventilationsåbninger skal disse også være overdækket, så der ikke slipper vand ind ad den vej.

  1. Regntøjet skal være åndbart

Når man har regntøj, som er supervandtæt, og som virkelig kan holde børnene tørre, så er det på bekostning af især én anden kvalitet ved tøjet ? og det er dets åndbarhed. Jo mere vandtæt tøjet er, jo sværere er det for huden at ånde i det. Så hvis ikke dit barn bliver våd af regnen og vandpytterne, så risikerer det at ende med i stedet at svede så meget, at det også bliver vådt. Det er dog ikke altid, at det hænger sammen på den måde, at jo mere vandtæt, jo mere åndbart er det.

  1. Funktionelt og synligt

Der kan være et hav af funktioner i regnsættet, som er værd at se efter, før du køber det. Det kan være en elastik-, gummi-, velcro- eller lynlås-lukning i buksebenet, så bukserne ikke risikerer at kravle op. De samme lukkemekanismer finder du også omkring håndleddene i regnjakken.

  1. Miljø og sikkerhed

Det er vigtigt at få regntøj med reflekser, så barnet kan ses i trafikken. Du kan også vælge noget meget farverigt regntøj, så dit barn er mere synligt. Og til sidst er det vigtigt at huske, at noget regntøj er mere miljøskadeligt ? for eksempel er det en god ide at undgå regntøj med blød PVC for at passe på miljøet. For at være sikker på, at du får regntøj, der er miljørigtigt og bæredygtigt, kan du gå efter OEKO-TEX-mærket.

  1. Design

Sidst men ikke mindst er der, hvordan det ser ud. Tag barnet med på råd og find nogle farver, barnet godt kan lide. Dette gælder naturligvis også, hvis du køber regntøj til resten af familien. Hvis du er på udkig efter regntøj til herrer og damer, kan du også holde øje med åndbarhed og vandtæthed. Regntøj til herrer og damer kommer også i forskellige farver og snit, og der er flere og flere brands, der begynder at lancere mere moderne regntøj.